Farvel og TAK

De sidste 3,5 måned er løbet af sted, og det er nu ved at være tid til at vende snuden mod Danmark igen. Uforståeligt! De sidste par uger har været helt forrygende og oplevelsesrige, og vi har haft den bedste tid med store og små!

For et par uger siden var vi så heldige at deltage i et Sydafrikansk bryllup – en meget anderledes oplevelse. Hele ceremonien blev holdt i et stort havetelt og startede selvfølgelig først 2 timer efter aftalt tid – men der var max fest med de cirka 700 deltagende gæster, alt for høj afrikansk techno, dans mv. Da vi kom, blev der stegt, kogt og kokkereret til den helt store guldmedalje. Her i Syd Afrika er det kutymen, at alle folk i området kommer og hjælper til, så alle var i sving inden den store fest. De havde slagtet 1 ko, 23 får og 1 høne og det hele foregår altså i alles påsyn og indvolde m.m. ligger bare ud over det hele – rigtig afrikansk, lækkert og appetitligt! (AK skulle i hvert fald ikke have kød efter at have set det, haha!) Da bruden endelig havde fået pudret næsen og ankom med sit dansende følge, opdagede vi hurtigt, at brudeparret slet ikke kiggede på hinanden, og hun så meget trist ud hele dagen. Det viste sig også, at de aldrig havde mødt hinanden, men at det var et arrangeret bryllup, som familierne havde stablet på benene, og efter som de er kristne, må de ikke ses inden, for så ville de komme til at have sex. Ja, sådan er det altså her. Som kristen må man ikke have en kæreste, og da folk spurgte ind til vores bryllupstraditioner og fandt ud af, at jeg, Nanna, har en kæreste, blev de meget bedrøvede, og sagde at de ville bede for mig og min fortabte sjæl. Ja – kulturer er sandelig forskellige! Vi fandt også ud af, at det ikke er så normalt at medbringe gaver, men vi havde selvfølgelig medbragt den mest kiksede danske suvernier i form af to fan pandebånd, hvor der stod DANMARK på. Da vi måtte gå inden festen var ovre, blev vi hevet op på scenen for at overrække gaven (som de mod alt forventning blev ellevilde over – haha). Og der bliver stadig snakket om det bryllup i hele området som det største nogensinde, og folk siger endda, at et bryllup som dette aldrig vil kunne opnås igen. Og hvorfor? Fordi der var to hvide med. Skørt!

Ellers har vejret været meget varierende på det sidste, og det kan skifte fra 32^o til næste dag kun at være 10^o, og når det når disse grader er det fuldstændig, som at være vestpå. Normalt er det vinter hernede fra juni-august, men i år er det startet tidligere, og hvor har vi bare ondt af de små pus hernede. For er det vinter i Danmark tænder vi bare for radiatoren eller gulvvarmen, men her har vi endda været så langt ude, at vi har måttet sidde og varme os omkring et stearinlys, og vi har endda kunnet se vores egen ånde indendørs. Dog har de en radiator i hvert hus, men hvor vi bor, svigter elektriciteten næsten hver dag, og blæser det uden for hele dagen vil der heller ikke komme elektricitet i løbet af dagen. Så kold har de det, når det er vinter, og det har sandelig også resulteret i mange syge og forkølede børn.  Derudover har det regnet en del! Da regnen endelig kom efter lang tids hede og ingen regn, blev vi rigtig glade og takkede Gud! Næsten alle vores tanke var tomme, men yes, da regnen kom, betød det atter ny drikkevand, vand til bad, madlavning m.m. Men regnen blev ved og ved og resulterede i oversvømmelser over det hele. Mange mistede deres hjem, og i en større by ikke langt fra os, kan man se billeder af et hotel under vand, og 80 mennesker er meldt savnet. Helt vildt!

Men hallelujah for at vi har fået doneret 30 kg LEGO og massere tegnegrej – børnene er vilde med det, og det har reddet rigtig mange dage og har bragt mange gode smil, grin og minder med sig!

Derudover har vi brugt tid på at strukturere og planlægge, hvad den sidste del af donationen har skullet gå til, og vi har bl.a. købt en mikroovn, kuglepenne, plaster i massevis, spejle, kopper, tallerkner, gryder, et gavekort til SPAR på R3465 så vi ved, at de har penge til at mætte børn og voksne den næste lange tid – dejligt! Og så har vi givet alle en personlig gave, som virkelig har gjort folk glade. Til stafferne er der blevet givet R200, hvilket cirka svarer til 120 DKK, men er rigtig meget for dem, og de hoppede, dansede, krammede, græd og skreg af glæde! Det var herligt at se. En af stafferne var hurtigt ude af døren, og på vej til Spar. Til vores små pus har vi købt en legetøjsbil til alle små drenge, en bamse til de små piger, en deo og en pung til de store drenge og en deo, et neglesæt og en læbepomade til de store piger. Og glade – dét er de! Når vi lander i Danmark, vil der komme et sidste blogindlæg, som vil kunne give jer et overblik over, hvad jeres donerede penge er blevet brugt på, hvor meget der i alt er blevet samlet ind m.m.

Og – så har vi også holdt fest for hele banden i torsdags. Et brag af en rigtig børnepræget fest med pølser og brød, sodavand og cookies. Da vi ringede med klokken, spurtede børnene ud af deres huse og ned til hallen, og alle var så meget oppe at køre og fulde af forventningsglæde – og de havde set, at vi havde stegt pølser og deres øjne var lige ved at trille ud af hovedet, og de kunne slet ikke vente!  Virkelig sødt! Da de kom ind i hallen gik det vildt for sig. En af de ældre drenge havde hjulpet os med at skaffe et par højtalere og et par CD’er og de hoppede og dansede og grinede! Dejligt at se. Da vi havde spist (og det skal lige siges, at de var helt oppe at køre over menuen), blev der igen tændt for musikken og alle børn og staff’ere gik amok med dans, og de 100 balloner skabte enorm glæde hos dem alle. En af børnene sagde til mig ”Jeg vidste slet ikke, at det var sådan det var at holde fest. Det var meget bedre end jeg havde troet en fest var” Virkelig sødt og skønt at vide, at de nød det! Til slut på aftenen holdte vi andagt og sang sammen, og så overraskede de os alle, da de havde lavet gaver til os, og alle husene havde lavet store plancher til os, med tegninger og hilsner, som de læste højt for os, og staff’erne havde lavet en sang som de sang for os, og ja, som blev sunget hver dag efterfølgende, selv de små 4-årrige har gået rundt og sunget ”Nanna, AK, we loooove yoou, we miiiss you!” Så sødt og dejligt! Det var virkelig rørende!

Ellers har vi virkelig givet den gas, lavet alt det børnene har haft lyst til og hygget os hver dag, kokkereret mad på eget valg af staff’erne, fået sagt farvel til vores mange venner og nye familie. Det har været noget af det absolut hårdeste nogensinde – at skulle sige farvel til mennesker som virkelig er blevet som ens brødre og søstre, at se dem græde og sige sætninger som ”Livet er slut for os nu”, sige til de små børn at de skal ind og sove, hvorefter de svarer ”Vi vil ikke sove, for vi ved, I skal af sted i morgen tidlig” eller modtage en SMS hvor der står ”My pillow is wet of tears – but well done, girls. Friends for ever!” m.m. Det er virkelig hårdt. Men man må sige, at det har været den mest velsignede og fantastiske tid – og vi ligger dem alle og deres fremtid over til Gud – for vi er selv blevet lovet, at vi må stole på Gud og så griber Han ind! HALLELUJAH! Gud hører bøn, der er kraft i de foldede hænder, og det giver os ro i vores hjerter, selv om vi mest af alt har lyst til at vende om, hente dem alle og tage dem med os hjem! Men hvor har det dog også bare været den absolut mest givende tid – at opleve at være Guds værktøj til bønhørelse, at blive brugt af Ham og ledt af Ham har været så stort for os – og vi glædes helt ind i vores hjerter – men vi længes også allerede efter dem!

Nu er vi hos vores værtsfamilie i Mthatha, indtil vi i eftermiddag drager mod Pietermaritzburg. Derfra flyver vi hjem til Danmark, med et par stop på vejen, hvor vi lander på fredag. Vi glæder os begge helt enorm meget til at komme hjem – og flere har spurgt om vi vil ud og tale og fortælle forskellige steder – og vi vil lige informere om, at JA, vi vil hellere end gerne viderebringe dette vidnesbyrd!

Det er helt vildt, det vi har oplevet. At opleve Guds eksistens på så tæt hånd, at få venner for livet på den anden side af jorden og se den udvikling der er sket på børnehjemmet de sidste 3,5 måned pga. Gud og donationerne – Jamen, vi er målløse. Selv om det her er rigtig hårdt at skulle hjem nu, tror vi også begge, at det er godt for os at komme hjem og få vendt det hele – for vi har lært meget og har fået meget at tænke over.

Og én ting er sikker: Vi vender tilbage. Og vi glæder os.

Tak for forbøn, tanker og jeres hilsner

Vi ses i Danmark! Stay blessed – Anna Kathrine & Nanna 

 Med fint besøg fra Danmark var chancen der til et billed foran vores landsby. Man kan næsten se til enden af byen på dette billed, 10 min til Spar og hjem igen. Det var lige til at ovrekomme. 

 Der var pyntet flot op til det afrikanske bryllup. Det er vist ikke svært at se, hvilket farvetema de kørte. Festligt var det :)

 Der blev kokkereret til den helt store guldmedalje af kvinder fra hele området. I Afrika laves maden over åben ild, herefter puttes det op på en tallerken og transporteres ind i teltet af en lang linje af deltagende gæster, hvorfor dog hyre personale til at servere. Thats the way they do it in Africa!

  Baggården, hvor de 23 får, 1 ko og 1 høne blev slagtet. Jummi jummi!

 Parret der blev gift var centralt placeret i midten af teltet hele festen igennem. Fine kan i tro de var :)

 De deltagende gæster fra Mzomtshsa. 

 Der var godt gang i ildstedet weekenden, hvor vi ikke havde noget elektricitet og regnen bare fortsatte. 

 Vi arrangerede, at børnene kunne lege med lego og fandt tegnegrejet frem. De blev skøre i hovedet af ikke, at kunne gå uden for en dør en helt weekend pga. af regn. 

 Lego er altid et hit blandt børnene. De kan få timevis til at gå med det, hvor er det bare dejligt at se :)

 Smil og glæde blandt stafferne dagen derpå, hvor de allesammen fik 200 R hver. 

 Vores nye 'hvide' venner fra Syd Afrika. Ejer af spar Sean og hans kæreste Tracy - ejer af bageriet. 

 Forventningsfulde børn foran hallen, hvor vi havde pyntet op med balloner og serpentiner. Ikke noget de er vant til, derfor var det en stor dag for dem :) 

 De løb ind og fandt sig hurtigt en plads. Der var gang i den hele aftenen igennem :)

 Pølser, brød, cookies og sodavand var lige en menu for dem. 

 Kæmpe cookie. 

 De små piger fik en bamse hver, aftenen hvor vi delte gaver ud til dem allesammen. Den blev fint lagt i seng under dynen, da de skulle sove. Det var total sødt :)

 Det var lige før bamsen skulle med i skole dagen efter. Prøv lige og se, hvor glade de var. De satte allesammen stor pris på, hvad vi gav dem. 

 De store piger er klar til at tage i skole. Først skal håret lige sættes, og det var der rig mulighed for nu, hvor alle husene, havde fået to spejle hver. 

 På med deoen og pungen i lommen og til skole vi går. :) 

 Caroline med gavekortet på 3465 R til Spar. I kan tro de var glade og taknemmelige. 

 Børnehjemmet er blevet velsignet nogle gange med både mad og ting i den tid vi har været på børnehjemmet. Denne gang en manager fra børnenes skole, som kom med 5 kasser fyldt med forskelligt mad. Det er jo fantastisk :)

 De små pus lærer hurtigt, hvordan LEGO'en skal sættes sammen. 

 Nanna og jeg hjælper, hver morgen de små piger og drenge med at vaske sig, børste tænder og tage uniform på før de skal spise morgenmad og så i skole. Nanna er hos drengene og jeg selv hos de små piger. 

 Spandene tages frem og kroppen vaskes.

 For at børste tænder tages turen om bag ved huset, hvor tankene med vand står, og det er selvom det er total mørkt og man kun er 4 år gammel. Ens for alle. De er så seje de børn :)

 Fuld af energi og klar til skole, og det er selvom den er 06.00 om morgenen. 

 Pigerne er også klar til at gå i skole. Her iklædt deres fine skoleuniform. Grunden til i ser en af pigerne i en anderledes uniform er pga. at 6 af de ældre piger går i en skole i Umtata, som er på et højere plan, desværre er der ikke penge og plads i bilen til, at alle børnehjemmets børn har chancen for at gå der.  

 Der øses grød og the op til 52 sultne børn. Madmutter er glad :)

 Den ugentlige menu, som er blevet serveret uge efter uge for hele banden. Her er der ingen sure miner, og det er selvom de har fået det samme mad de sidste år. 

 Vores nye søster Sophie også kaldet Busi. Dejlig er hun, og se lige det smil :)

 En del af stafferne og socialworkerne på børnehjemmet. 

 Årh, se lige, hvor glade de er. De smil blir savnet. 

 Hele flokken blev samlet til et stort fællesbilled. We will never forget you <3