Så er vi klar igen folkens. Denne gang blir en lille billedkavelikade fra de sidste 3 uger. Ta' et kig på det. Ha' det rigtig godt. Vi smutter på ferie :-)


Knus fra det frodige Syd Afrika
Nanna Og Anna Kathrine.

Weekenden i Umtata bød bl.a. på et besøg på bibelskolen, som Anna og Joe driver, da der denne weekend var en bibelkonference. Folk var glade for at møde kristne søstre fra den anden side af jorden. :)

 Der blev igen kokkereret til de kære staffere. Denne gang en spizy omgang karrykål med kartofler og kød. Ikke dårligt.

 Vi tog sammen med menigheden i vores by til en kirke i Umtata, hvor vi var samlet godt 3000 mennesker. En kæmpe oplevelse. Præsten snakkede engelsk og lovsangen var i top. Ikke sidste gang vi tar forbi denne kirke. :)

 Weekenden i Umtata bød bl.a. også på et besøg på en af de lokale skoler, hvor Anna og Joes drenge går. Denne dag fik vi lov til at være bedsteforældre for en dag. Til Isak's store skuffelse kom vi desværre forsent 'africa-time' kalder vi det for!

 Et besøg på et af de andre børnehjem 'Bethanie', som vores børnehjem samarbejder med. Børnene sad her på række og tissede på potte. Nogen sov andre fulgte nysgerrigt med i, hvad der skete. Kært var det virkelig. :)

 Vi blev taget godt i mod af de kære små børn. Hold fast de var søde, lige til at tage med hjem.

 Børnene var flittige og arbejde seriøst med små opgaver fra skolen.

 Tilbage til vores børn samlede vi hele banden i hallen, da de denne aften skulle se alt det tøj vi havde købt til dem. Der var fest kan i tro. De hoppede og dansede, og kunne ikke tro deres egne øjne.

 Se lige, hvor galde de er. Hold fast donationerne gør en kæmpe forskel for store og små. Det er fantastisk, at ku glæde dem på den måde. :)

 Caroline (lederen af børnehjemmet) var også meget taknemmelig for det nyindkøbte tøj.

 Desserten denne lørdag stod på pandekager godt 90 pandekager blev lavet.

 Børnene elskede pandekagerne som blev serveret med is til hver og en. Det var lækkert. :)

 Fint besøg fra Danmark. Daniel (nannas kæreste) er kommet på visit og blir hos os en uge. Total hyggeligt. Vi nyder hans selvskab. :)

 Daniel, havde taget fodboldmål med fra Danmark til børnehjemmets mål. Lige, hvad de kunne bruge.

 Det endelige resultat. Folk er glade og det er vi sandelig også.

 Børnene skulle selvfølgelig have lov til at holde tøjet. De var ellevilde alle sammen. :)

Daniel fik hjælp af de små drenge til fodboldmålene. Det var virkelig sødt.

Halløj alle sammen – Så er vi igen klar med et lille blogindlæg...

Her flyver tiden af sted, og det er ikke til at forstå, at der allerede næsten er gået 2 uger siden sidste indlæg. Vi har igen oplevet, hvor velsignede, heldige og privilegerede vi er. Hver dag bliver vi bekræftet i, hvor stor pris både børn og voksne sætter på, at vi hjælper til på børnehjemmet. Det kan man da ikke andet ind glæde sig over. Det er med blandede følelser, at vi nogle gange snakker om, at der ikke går lang tid før vi igen står i Danmark. Syd Afrika har i hvert fald sat sine aftryk i vores liv!

Som vi også nævnte i sidste indlæg, havde vi en forlænget weekend i Mthatha foran os. Fem spicy dage med gode oplevelser. Weekenden startede torsdag (d. 28. marts), hvor vi sammen med en gruppe fra vores kirke tog indtil en stor kirke i Mthatha. Vi kommer i en kirke kaldet ”Christian Church”, og en gang i måneden tager vi ind til samme kirke bare i Mthatha. Og wow – stor, det var den. Vi var cirka samlet 3000 kristne til gudstjeneste, og der blev festet, danset og sunget! Gudstjenesten var på engelsk (yeeeees!) og det store gospelkor førte an med velkendte lovsange, som vi også synger derhjemme – lækkert!

Derefter gik turen hjem til Anna og Joe. Fredag morgen skulle vi med Levi (deres søn) i førskole, og lege bedsteforældre, da børnene havde arrangeret et lille the selskab, hvor de skulle synge et par sange for deres bedsteforældre. Til Levi’s store skuffelse kunne hans bedsteforældre fra Amerika desværre ikke deltage – så her måtte vi lige træde i kraft. Det var i hvert fald et køn forsamling af bedsteforældre, der trådte ind af døren – AK, Nanna, Jakob (Annas bror) og taleren til bibelkonferencen. MEN – kommunikationen mellem førskolen og Anna og Joe havde tilsyneladende fejlet – så det blev altså African time – for vi kom en time for sent! STAKKELS LEVI!

Som tidligere nævnt er Anna og Joe ledere af en bibelskole her i Syd Afrika, som denne weekend skulle have en bibelkonference. De havde inviteret os med til konferencen, hvilket vi så meget frem til. Desværre forstod vi kun få sætninger pga. talerens sprog – ærgerligt! Det var dog alligevel et par dejlige dage. Vi stod bl.a. op og fortalte dem om vores kirke i Danmark, om vores arbejde her m.m, hvilket gav anledning til gode snakke med flere afrikanske damer, som var meget interesseret i vores arbejde på børnehjemmet og følte sig velsignede med et besøg af deres kristne søstre helt fra Danmark, som de sagde, var til stor opmuntring og glæde ind i deres kristenliv. Udover bibelkonference fik vi igen kokkereret dansk middag til vores ’familie’, som igen faldt i go’ smag. Man har vel lov til at være lidt heldig!

Mandag inden vi igen tog tilbage til børnehjemmet besøgte vi ”Bethania”. Et andet børnehjem her i byen, som vi faktisk også fik muligheden for at skulle være volontører på, inden vi ankom. Et helt anderledes børnehjem end det vi kommer fra. Her tager de børn ind fra spædbørnsalderen og op til 5 års alderen. En af stafferne fortalte os, at de nogle gange får børn ind, som kun er en dag gammel, og de kan endda finde nyfødte liggende udenfor deres dør om morgen!
Det var en skøn dag. Børnene var så kære lige til at tage med hjem, der blev givet krammer og kys til den helt store guldmedalje. På det her børnehjem er de så heldige, at have faste volontører, fra Europa og hhv. Tyskland, hvert år. Vi mødte 2 piger fra England og 1 dreng fra Tyskland. Det var fedt, at møde andre unge volontører, som gjorde en forskel ind i menneskers liv. Det var en fed oplevelse at besøge dem – og selv om vi havde lyst til at tage alle de små pus med os, blev vi virkelig bekræftet i, at det ikke bare var en random beslutning vi tog, da vi valgte, hvilket børnehjem, vi skulle arbejde på! Det var virkelig Guds vilje! AMEN og HALLELUHJA – Gud er seriøst stor! :)

Efter godt 5 dage væk fra vores hjem var vi også klar til komme tilbage. Vi blev mødt af børn, som kom løbende efter bilen med det største smil på læben. Både staffere og børn havde savnet os – og vi havde sandelig også savnet dem!

Den sidste uge har virkelig også været spændende! Vi tog onsdag af sted sammen med en af stafferne til Mthatha, hvor vi skulle købe tøj ind til alle børn for de donationer, som vi har fået. Det vil altså sige cirka to sæt tøj (plus, minus) til 51 børn – hold fast, der kom noget tøj over disken. Efter godt 3 timer havde vi overfyldt 2 indkøbsvogne med tøj og sko til alle børnehjemmets børn. Folk var målløse og nysgerrige over, hvad vi købte ind til. Det er altid en go anledning til lige, at fortælle, hvad vi laver hernede og få flere gode snakke med de rare afrikanere!

Bilen på vej hjem var proppet op med poser, og da vi kom tilbage, kunne børnene ikke tro deres egne øjne. De hoppede og dansede, da vi fortalte, at det var tøj til dem.

De nyindkøbte ting blev vist til børnene samme aften efter til prayer, som fandt sted i den store hal. I kan tro jeres store donationer gør en forskel! Børnene kunne ikke få hænderne ned efter, at have set deres tøj. Den nat blev der vidst ikke lukket et øje! I kan vente jer massere af billeder fra festligheden til næste blogindlæg! EJ I BURDE HAVE SET DET! Vildt – ja, fedt – ja! Børnene holdte også taler for os, hvilket var helt vildt og rørende. Der blev bl.a. sagt ”Nu kan jeg lide at se på mig selv”, ”I får os til at føle os som mennesker” og ”TAK, TAK, TAK til Danmark! Vi elsker Danmark!” – virkelig rørende og stort at opleve hvor stor glæde selv et par nye underbukser kan gøre for dem! Jamen altså…. TAK! Vi kan slet ikke takke jer nok på deres vegne! Det er så utroligt!

Som vi også skrev i sidste indlæg kunne de store piger ikke deltage i gudstjenesten, da de ikke havde sko nok. MEN – i søndags troppede de alle op i deres fine, nye sko. Og i kan tro de dansede, løftede hænderne og sang! De var så meget oppe at køre – virkelig fantastisk! Og de takkede og var bare ”Wow, det er fedt at være i kirke!” – that’s pretty nice, huh?

Vi har igen kokkereret i ugens løb til stafferne, hvilket altid er en stor succes. De elsker det mad vi laver, og så er det jo bare sjovt at lave mad til nogen, som hver gang spiser op og løber op for at tage tredje gang (og her taler vi altså om portioner til fuldvoksne mænd hver gang). Lørdag kokkerede vi til hele banden, denne gang en dessert som bestod af ’pandekager med is’. Mums, det var lækkert, og det synes børnene bestemt også. Helt dumt var det ikke, at vi ændrede det fra en hel frokost til en dessert!

Ellers nyder vi hvert sekund vi har sammen med staffere og børn på børnehjemmet. På søndag kommer Daniel, Nannas kæreste, herned og besøger os, vildt at det allerede er nu, vi glæder og helt vildt. Han starter ferien sammen med os, hvilket bliver storslået. Vi starter ud med at tage til Coffee Bay onsdag d. 20 marts. En times kørsel her fra Umtata. Vi ved ikke så meget om stedet udover, at det skulle være utrolig lækkert. Det ligger lige ud til kysten så der er bl.a. mulighed for surfing, cliff jumping, besøge de lokale indfødte og ellers bare nyde den fantastiske natur og hinandens selskab. Herefter tager vi videre til Pietermaritzburg, hvor vi skal aflevere Daniel i lufthavnen.

Vores ferie slutter ikke her. Vi sætter tirsdag d. 26 kursen videre mod St. Lucia en lille by, som ligger ud til en stor flod. Her skal den ikke have for lidt. Her skal vi både opleve diverse safarier, besøge en af SA’s såkaldte bedste strande, hvor vi også skal snorkle. Sejlture på floden, hvor vi bl.a. kan se krokodiller, flodheste m.m. Faktisk kommer de op om aftenen og går omkring i byen, så her holder vi os vist bare på vores Hostel.

Ellers tager vi lidt tingene som de kommer, der skulle være rig mulighed for at opleve en masse.
Ferien slutter i Durban, Syd Afrikas tredje største by fra d. 31 – 7. april. Her skal vi rigtig lege turister. Byen er kendt for, at have nogle strande som siger spar to, og med forhåbentlig 30 grader bliver det ikke så ringen. Ind til videre skal vi i et kæmpe vandland og fyre den af, besøge det store VM Stadium, ud og ride på heste langs stranden, og ja så må vi se, hvad tiden bringer os. Vi glæder os helt vildt, og kan ikke vente med at begynde vores ferie.

Vi regner med at være tilbage igen på børnehjemmet d. 8. april fyldt op med ny energi, og klar til at give den max gas de sidste 3 uger.

Det var alt for denne gang. Håber i har det godt derhjemme. Vi takker for tanker, forbøn, donationer og hilsner. Det varmer!

(Desværre har vi glemt at få alle billeder med her til, så der vil komme en masse i løbet af næste uge)

STAY BLESSED!

Knus fra Nanna og Anna Kathrine – Hold jer muntre! 

 

For jeres planer er ikke mine planer, og jeres veje er ikke mine veje

Molo, alle sammen

Så blev det atter tid til en opdatering herfra skønne, solrige Syd Afrika. Og hold da op, der er sket meget hernede siden sidste opdatering (så du kan nok godt brygge en kop kaffe og sætte dig godt til rette, før du påbegynder læsningen).

Og ja – først og fremmest – TAK TAK TAK for jeres mange donationer! I er simpelthen for gode, alle sammen! Havde I dog bare kunne se børn og staff’eres ansigter, når vi giver gaver fra jer… Men af hjertet – TAK! Både fra os men så sandelig også fra børn såvel som voksne herfra. Det er helt fantastisk og rørende, at se den opmuntring og livsglæde jeres donationer skaber i dem! Tak.

Well – men hvordan bruger I vores penge? Vi kokkererer bl.a., som tidligere nævnt, et sundt og nærende måltid til staff’ere hver mandag og torsdag. Derudover har vi de sidste to lørdage lavet et solidt måltid til alle (dvs. 48 børn – åbenbart – og cirka 11 staff’ere og andre hårdtarbejdende voksne herfra). Men ja – frokost til alle er nu afblæst, og ”nedgraderes” atter til en dessert hver lørdag. Dette skyldes, at størstedelen af børnene simpelthen ikke ville smage på maden. (hvilket undrede os meget, da de altid er misundelige over staff’ernes måltider mandag/torsdag.) En af staff’erne fortalte os, at de før havde skrabet alle pengene sammen, for at give børnene frugtsalat en gang i ugen – altså en bønnefri dag – staff’erne gjorde det i bedste intention om at glæde børnene, men det viste sig også der, at de ikke ville spise, og plagede om at få bønner igen. Mærkeligt! Vi er stadig ret forbløffede over deres reaktion, for vi troede, at de ville elske at få nyt mad, når de dag efter dag bliver bespist med de samme få menúer – men nej, derfor hedder det nu en dessert til alle om lørdagen – og det er de ellevilde med!

Børnene har også fået en masse nye legesager som en ny fodbold, frisbees, sjippetove, kridt til fliserne så de kan tegne og hinke, andre tegne – og skriveredskaber samt et par nye DVD’er, da de sommetider får lov til at se en DVD om lørdagen, og kun har alt for gamle voksenfilm – så nu kan der komme Ice Age, Up m.m. på skærmen. Da vi gav gaverne til børnene, udviklede det sig til en udendørs lege – og sportsdag, som i også kan se på billederne forneden.

Derudover var vi i fredags på storshopping, hvor vi bl.a. købte et køleskab, 6 store skraldespande, 8 store vandkogere, 12 lamper som kan bruges, når elektriciteten er væk (fordi det er for dyrt for dem at købe stearinlys), 3 hårtørrere som pigerne er helt væk i, så de kan lave afrohår, 3 trimmere, skeer, dybe og flade tallerkner, krus, pander og andre køkkenting. Folk var målløse og særdeles glade – skønt!

Vi skal inden længe ud og købe tøj til børnene. Det bliver så fantastisk! Da vi forleden dag fortalte det til staff’erne, blev der grædt glædeståre og takket. Hver søndag er der bl.a. kun tre af de store piger, der kan komme med i kirke, da børnehjemmet kun ejer tre par sko i deres størrelser, og eftersom sko er påkrævet for at komme ind i kirken, må de blive hjemme. Flere børn må også gå i seng og stå op i det samme sæt tøj, fordi de ikke ejer pyjamasser nok, og især børnehjemmets mindste mangler tøj i passende størrelser.

OG – nu skal du høre noget helt vildt og helt fantastisk! Vores kære ven og staff, Bussi, fortalte os forleden om sidste år her på Mzomtsha, som de kalder for ”lidelsens år” – et år hvor penge kun var en drøm, hvor maden var minimal og portionerne små, og hvor bl.a. Bussi var ved at finde nyt job, fordi lønnen ikke kunne udbetales (hvilket kun svarer til ca. 1200 DKK i måneden for staff’ere). Derfor besluttede staff’erne at stå op hver morgen kl. 4, gå ned i køkkenet, tage rundt om hinanden, stille sig i rundkreds og bede inderligt til Gud. De bad hver morgen Gud om at velsigne dem. Som Caroline, lederen af børnehjemmet, også siger; ”Så er Mzomtsha et børnehjem, som ligger alt for langt ude, og bliver derfor glemt.” Og de få gange, de har fået donationer, har det været små (ikke fordi det ikke er godt – men det er svært at leve længe på), og så har det udelukkende været til børnene. Derfor bad de hver morgen sidste år, Gud om at velsigne staff’erne og bad om, at der måtte komme noget til dem, som kunne hjælpe og støtte dem, fordi dagene var hårde, og de havde brug for ny energi og for at få værdsat deres arbejde. Og wauw, på præcis samme tid sad vi hjemme i Danmark, og jeg (Nanna) havde bl.a. allerede meldt mig på DTS i Australien med opstart for 1 ½ mdr. siden, mens AK ikke vidste, hvad der skulle ske. MEN – lige pludselig lukkede Gud døren og åbnede med det samme en ny. På ufattelig kort tid blev det arrangeret, at vi skulle til Syd Afrika og være volontører på et børnehjem i nærheden af Mthatha, som vi fandt via familien Sawatzky, som vi fandt via familien Søvndal, som tidligere har boet i Boswana og derved mødte vores amerikanske værtsfamilie (Sorry, det er uden tvivl indviklet – men ja, det var det sandelig også oppe i vores hoveder på daværende tidspunkt). Vi fik pakket vores tasker og drog af sted mod SA – kun i vished om at der ville være et værelse klar til os, andet vidste vi egentlig ikke før ankomsten, vi vidste sågar ikke engang hvilken by vi skulle bo i, hvordan omstændighederne var osv., og vi havde heller ikke selv været i kontakt med dem inden – så vildt – det var det! Men det hele virkede bare så rigtigt, og vi havde begge en helt enorm ro og fred omkring det, som bare fortalte os, at det var det rigtige.

Og nu er vi her – og det giver så vanvittig god mening! Og det er så stort for os at vide, at Gud har kaldet os hertil, og at det er et svar på deres bønner! Det er så utroligt og fantastisk for os begge at opleve, at Gud bruger os på den måde! Gud har også svaret på deres bønner mht. mad, da den lokale SPAR i slutningen af sidste år begyndte at donere mad hertil to gange i måneden!

Esajas 55, 8-9: ”For jeres planer er ikke mine planer, og jeres veje er ikke mine veje, siger Herren; for så højt som himlen er over jorden, er mine veje højt over jeres veje og mine planer over jeres planer.” AMEN – og det har vi virkelig lært ved det her; stol på Gud, lig det hele overfor ham, hans planer er langt større end vores, og han vil velsigne dig og være med dig, ligegyldigt hvor du går.

Dog var vi ude for en ganske ubehagelig oplevelse i tirsdags, da vi var på vej hjem til familien Sawatzky i Mthatha. Eftersom da vi første gang tog til Mthatha, med offentlig transport, blev omringet og forsøgt bestjålet af en gruppe drenge (heldigvis uden held), blev vi for eftertiden tilbudt lift med børnehjemmets private taxachauffør, som hver morgen kører nogle af børnene i skole i Mthatha. Derved burde man være uden for farezonen, da Mthatha er en by med ufattelig meget kriminalitet, og især for hvide mennesker er det knap så godt at færdes i centrum. Men, desværre, nej. Jeg (Nanna) sad på forsædet, og snakkede i telefon med Daniel, da en mand ude fra gaden rakte ind gennem vinduet og haps, snuppede min nyerhvervede iPhone. Det var virkelig en ubehagelig oplevelse for os begge, især fordi vi netop kører med ham, for at føle os trygge, og den her oplevelse har føltes som et brud på trygheden. Men vi er dog ved godt mod, forsikringen er venlig og folk er søde og forstående!

Ellers har vi en forlænget weekend i Mthatha foran os, hvor vi bl.a. skal til engelsk gudstjeneste med flere tusind andre kristne, til konference på en bibelskole fra fredag-lørdag, lave dansk middag til familien og besøge et spædbørnsbørnehjem i Mthatha (hvor vi får børn fra, når de fylder fire år). Vi glæder os!

Det var alt herfra for denne gang – endnu engang TAK for forbøn, tanker, donationer og hilsner hjemmefra!

Stay blessed, Anna Kathrine og Nanna

 

 Vejen til legetøj i Afrika "the real African way" - de drenge er ret så snuge!

 Dagen hvor alle de donerede penge fik ben at gå på, den fik ikke for lidt, - hold fast folk blev glade :)

 Der leges ihærdigt med alt det nyindkøbte legetøj. Sikke en skøn dag!

 Før blev der brugt et reb, nu har pigerne fået helt nye sjippetove, som de kan bruge dag ud og dag ind :)

 Både store og små drenge var ellevilde efter den nye fodbold, lige hvad de manglede.

 Dagen bød bl.a. på træning af en ældre dreng fra børnehjemmet, - alle tog det meget seriøst ;)

 En af de søde stafferne med nogle af børnene. Her er folk glade og taknemmelige :)

 3 af de små drenge, - Frække, skøre og glade drenge.

 Ugens faste tradition, kokkering til stafferne. Den her torsdag stod menuen på 'tortillias med diverse tilbehør', mums mums mums :)

 JA TAK - Bussi er glad for maden, der blev både danset og jublet til den store guldmedalje.

 Nogle af de små piger hjalp os flittigt med anretningen til alle børnene, - thumps up, nu kan vi brødføde 60 personer:)

Lige nu oplever børnehjemmet stor velsignelse, som i har ku' læse jer frem til. Denne lørdag bød bl.a. på fint besøg af  'absa bank' (Syd Afrikas største bank). De ku' skabe en fest, og tog sig godt af alle børn, - de donerede bl.a. en skoletaske til hvert barn.