søndag den 27. januar 2013

Nyt land - Ny familie - Ny kultur - Nyt sprog - Nye Krybdyr - Nye mennesker

 



Molo - alle sammen

Nu er det efterhånden ved at være en uge siden, at vores SA-eventyr begyndte! Og hold da op som tiden bare er fløjet afsted! Efter en længere rejse, ankom vi endelig til Pietermaritzburg, hvor vi blev hentet af en amerikansk familie bestående af Karen, Andrew og deres to-årige datter. Vi havde ingen idé om, hvem der ville hente os (lige som vi egentlig heller ikke har haft nogen idé om noget af det, der ellers skulle ske - that's pretty crazy) - men det var bare så fedt at opleve så imødekommende mennesker - de tog bare så godt i mod os. Efter tolv timer hos dem, blev vi sat på en bus mod Mthatha, hvor vi har befundet os de sidste fem dage hos familien Sawatzky.

Og seriøst - fantastiske mennesker! Her føler man sig bare velkommen og en del af familien - det er bare herligt (billede kan ses nedenfor - hvor vi lavede dansk middag til hele bundet - citat Moses: That's the best meal ever - it's even better than pizza!!! - awesome!) Her hos familien har vi brugt tiden på at lære Xhosa - det lokale sprog, at lære familien at kende, mødt mange forskellige afrikanere, boet på værelse med alt for mange krybdyr (hvad skulle Nanna dog gøre uden hendes makker) oplevet div. turristattraktioner, slappet af i solen, været i kirke og har forberedt os mentalt på den tid vi går i møde på børnehjemmet - her har vi også lært en masse om kulturen og haft forberedende bibelstudier med Anna og Joe som selv er undervisere på en bibelskole.

I morgen tidlig drager vi afsted til Mzombtsha Children's Care Centre, hvor vi de næste cirka tre måneder skal arbejde som volontører, for børn i alderen 5-18 år. Vi er i stor forventning!

Vi glæder os til at kunne fortælle meget mere om vores mange kommende oplevelser!

Stay blessed!
AK og undertegnede

 Familien vi bor hos dvs. Anna & Joe + deres 4 drenge samt Anna's bror, som ikke er tilstede og ej at forglemme den afrikanske dame samt hendes pige.
 
 En tur på Nelson Mandela museum bød på en snak med to afrikanske damer, som var de første to vi fik lov til at snakke 'Xhosa' (det lokale sprog) med. De var så glade :-)
 Lørdag planlagde vi allesammen at tage til kysten og bade. Vi havde ingen ide om, hvad der ventede os, men det var fantastisk oplevelse. Helt ubeskriveligt smuk natur.

Stranden var noget ud over det sædvanlige - så kan vesterhavet godt pakke sammen. Der var både mulighed for at bade og bare slappe a i guds smukke landskab - vi er taknemmelige! 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar